I den forgange weekend var DTC-feltet at finde på Jyllandsringen til GP-Danmark.

GP-Danmark er en årligt tilbagevendende begivenhed og er altid ventet med spænding af både kørere og motorsportsfans, som flittigt besøger dette arrangement.

Allerede tirsdag aften ankom de første fra NH Motorsport og begyndte allerede her løbet med en testdag onsdag som forløb i strålende solskin. I løbet af dagen blev der prøvet et hav af setup´s og justeringer for at samle viden til senere.

Torsdag gik med vask, klargøring af bilen samt opsætning af telt til weekendens og race og hygge.

Fredag havde vi en enkelt træning. Nicolai døjede med understyring, men formåede alligevel at være 13. hurtigst med tiden 1:12,3

Lørdag bød igen på fantastisk vejr. Der skulle køres endnu en træning samt tidstagning .

Træningen gik nogenlunde som fredagstræningen. På trods af ændringer i setup´et fra dagen før understyrede bilen og tiden var kun marginalt hurtigere end dagen før – og placeringen P14.

Efter træningen blev dækkene undersøgt og det viste sig at fordækkene var voldsomt slidt og vi besluttede derfor at beholde det nuværende setup til tidtagningen på nye dæk for ikke at ødelægge balancen i bilen.

Tidtagningen blev kørt ud på eftermiddagen. De nye slicks hjalp på bilens opførsel, men de andre kørere satte ”desværre” også tempoet op. Efter endt tidtagning skulle vi derfor starte P13 til 1. heat med tiden 1:11,6.

Endelig oprandt søndagen vi alle havde ventet på!

Der skrues på bilen under Warmup

Der skrues på bilen under Warmup

Med Buskørsel, Warm-up, 2x kvalifikationsheat, en finale og sponsorarrangement var der nok at se til.

Inden Warm-up´pen blev der lavet en række ændringer på bilen og alle var derfor spændte. Det viste sig hurtigt at være det helt rigtige! For at spare på vores løbsdæk kørte Nicolai kun 2 omgange i træningen. på trods af dette var tiden 1:10,9 markant hurtigere end tidstagningen dagen før hvilket gav store forhåbninger til de 3 heat senere på dagen.

I tiden op til 1. heat blev der kigget langt ud i horisonten. Himlen sagde tørvejr men vejrradaren sagde det modsatte. I sidste ende besluttede vi at gå efter tørvejr og kørte ud på banen.

Regnen kom desværre allerede få sving ude på opvarmningsomgangen. Nicolai fik kæmpet sig i pit og fik lov til at skifte til regndæk.

Da alle havde fået monteret regndæk blev heatet startet. Nicolai startede P13 og kom egentligt godt afsted, men kiksede så et gearskifte og måtte se sig overhalet af alle sine konkurrenter. Som sidste mand ud af første sving startede der derfor en sej kamp op igennem feltet. Det blev et løb præget af ekstreme vandmængder og flere safety car perioder. Efter et maratonheat på hele 30 minutter kunne Nicolai dog parkere bilen på en godkendt 10. plads.

Efter 1. heat fik mekanikerne lov til at arbejde på bilen mens Nicolai gik til frokost hvor 50 gæster fra Damvig Develop, samt en håndfuld gæster fra Support It Network og Østblik VVS ventede på at snakke med ham.

Til 2. heat var banen stadig våd, men væsentligt mere tør end til det første.

Nicolai kørte ud på regndæk, men med tørvejrsopsætning, idet vi satsede på tørvejr til det 3. heat kort efter. Heatet forløb uden den store dramatik og Nicolai sluttede P9.

I den korte pause mellem anden og 3. heat skulle der tages en stor beslutning. Slicks eller regndæk? Efter nogen diskussion besluttede vi at montere slicks´ene og kort efter gjorde størstedelen af feltet det samme.

GP_DK

Der var god fart i finalen som desværre endte i sandgraven

Slicks viste sig hurtigt at være den rigtige beslutning. I en god start rykkede Nicolai fra P8 til P6. herfra var der et tæt og spændende race mellem P3 og P6. 3 omgange før mål blev Nicolai desværre påkørt af en konkurrent og måtte udgå efter en parkering i sandgraven. Det var en skuffende afslutning på en weekend, hvor vi dog fik vist at vi har farten til at være med i den sjove ende.

Til sidst vil jeg komme med en stor tak for besøget fra gæsterne samt til alle sponsorer og mekanikere, som er dem der gør denne rejse mulig.

NH Motorsport.

cropped-NH_logo_c.png