Weekenden d. 8-10 september var vi til 6. Afdeling af DTC 2017 på “Rudskogen Motorbane” i Norge. Banen i Rudskogen er både  afsindigt flot og fed med sine hurtige sving og mange bakker, hvilket gjorde det til en weekend både jeg og teamet har set frem til. Metrologerne lovede til weekenden en god miks af regn, sol og skyer og for en gangs skyld, var vejrguderne enige med dem!.

Sving 2. - En lang blød højrebue

Sving 2. – En lang blød højrebue

Fredag var det dog tørvejr og jeg fik trænet lidt inden det var tid til tidtagning hvor jeg sluttede P12.

Lørdag skulle 1. heat køres. Vejret var igen, som vi har kendt det hele efteråret, – nemlig skiftevis tør- og regnvejr. Da vi skulle på banen, var den som jeg elsker det, – tør, men med våde pletter og feltet på slicks. Da starten gik, kom jeg godt afsted mod første sving. Her bremser jeg mig indenom 2 konkurrenter og er på vej til at styre ind, da en konkurrent lukker det hul, som jeg havde udset mig. Jeg havde derfor ingen steder at køre hen og rammer ham, så vi begge snurrer. Jeg får skader på for og bagskærm, men kommer hurtigt videre og starter jagten på den vigtige 8. plads.

På 2. omgang snurrer 2 konkurrenter og jeg ligger P11 med udsigt op til de 3 forankørende, som jeg hurtigt henter. Desværre slutter glæden hurtigt… Allerede i slutningen af den følgende omgang punkterer mit bagdæk, så jeg udgår. Drømmen om gode points og en god startplacering, måtte derfor udskiftes med en startplacering bagerst i søndagens heat.

Det ser voldsomt ud når plastikken giver efter på en DTC-bil

Det ser voldsomt ud når plastiken giver efter på en DTC-bil

Søndag skulle 2, heat køres. Dagen startede tørt og vi satte bilen op derefter. Vejrguderne var dog ikke færdige med at drille… 15 minutter før heatstart begyndte det at regne, ikke som lidt dryp, men som lårtykke stråler. Teamet lavede derfor så meget regnvejrs-setup som tiden tillod og sendte mig på banen.

Jeg var spændt, da jeg holdt på gridden. Jeg skulle starte bagerst og havde derfor alt at vinde og intet at tabe. Da lamperne slukkede, fik jeg sluppet koblingen på den helt rigtige måde og kom fantastisk afsted. Efter første sving lå jeg P11, en snurretur for Markussen og en overhaling sendte mig op på P9 i slutningen af første omgang. Omgangen efter overhalede jeg 2 mere og var pludselig P7, – En drømmestart!. Her lå jeg længe, inden jeg mod slutningen af heatet måtte afgive pladsen til Markussen, som var heatets hurtigste mand. Med en slutplacering som nr. 8, var det ikke desto mindre et super heat!

2. heat var en succes!

2. heat var en succes!

Det gav en startplacering som nr. 11 i sidste 3. og sidste heat. Jeg kom igen godt afsted men endte i lidt ”kø” igennem sving 1. Alligevel avancerede jeg til P9 på den første omgang. Ronnie Bremer snurrede og forærrede mig dermed 8. pladsen. Jeg kæmpede virkelig med at få fart i bilen,- hvilket kun blev værre som heatet skred frem, og det var derfor en lang sej kamp. På sidste omgang måtte jeg ,- hårdt presset, give Ronnie hans plads tilbage og sluttede dermed P9.

Vådt, men godt!

Vådt… Men godt!

På trods af regn og tabte point havde vi en fed weekend i Norge. Jeg ser nu frem til GP Danmark, hvor jeg skal hente 6 point på de nærmeste konkurrenter for at slutte i top 10, når året er omme.

 

Nicolai Hansen – NH Motorsport

cropped-NH_logo_c.png