Som altid, har vi lavet en video fra hvert heat, sammensat af de 4 kameraer jeg har i og på bilen. Se de 3 heat herunder.

4. afdeling af DTC sæsonen, blev kørt i Norge, på Rudskogen Motorsenter, som en del af NTCC’s Thunder Weekend. Med temperaturer på omkring 30 grader, var der lagt op til en meget varm løbsdag.

Varmen, benzinen og alt støvet fra klipperne, satte sig meget hurtigt på vores kameraer. Derfor bliver onboard optagelserne mere og mere støvede at se på. Forestil dig hvordan bilen så ud 🙂

Weekenden gik godt, men alligevel ikke helt efter planen (som du kan høre om her). I super-pole havde jeg satset på en top 10 eller bedre. Det blev til P11.

Heat 1

Det vigtige heat 1 gik næsten som jeg havde håbet på. Jeg startede fra P11 og satsede på at komme op på p8, så jeg kunne starte i pole i heat 2. Det var et super fedt løb, med en masse tætte kampe med Michael Markussen. Jeg formåede at holde ham bag mig hele vejen igennem. Men den tætte forsvarskamp gjorde også, at jeg ikke avancerede, men sluttede P11.

Se hele løbet her:

 

Heat 2

Men en start som 11’er, var der lang op til de rigtig gode point. Igen havde jeg Michael Markussen i bakspejlet gennem det meste af løbet. Til sidst lykkedes det Michael at komme forbi mig.

Undervej var der mange tætte kampe i feltet, hvilket satte 2 biler helt ud af spillet og andre som tabte en masse placeringer. For mig betød det, at jeg sluttede som 9’er.

Se hele løbet her:

 

Heat 3 – Finale heatet

Uden skader og en bil som blev bedre og bedre, trods den meget støvede og dermed glatte bane, startede jeg endnu engang på P11. Det synes at være mit nummer for weekenden.

Igen var det et heat med meget tæt kørsel. Kun få sekunder var der mellem de forreste og de bageste. Jeg pressede alt hvad jeg kunne. På 4. omgang udbremsede jeg Kris Nissen i sving ét, men måtte tage en snurretur, da banen åbenbart ikke var bred nok til os begge.

Det kostede værdifulde placeringer og jeg endte på P14. Langt fra det forventede.

Se hele heatet her:

 

Der er ikke lang tid til CHGP, mit hjemmebane løb, som jeg glæder mig utrolig meget til. Jeg går 100% efter at levere samme resultat som sidste år, eller bedre. Vi taler helt klart top-5.