I weekenden fra den 19.-21. maj blev Classic Race Aarhus kørt. Det er et specielt løb det afvikles på en midlertidig rundt om mindeparken i Aarhus. Omgivelserne er smukke og publikum møder altid talstærkt op. At banen smal, svær at overhale på og kendetes ved de mange meget lidt tilgivende betonvægge, – en ting jeg lærte på den hårde måde sidste år, gør kun løbet endnu mere unikt.

Jeg gik ind til weekenden med et mål om at ende top 10 i alle heat og dermed hive gode point med hjem til mesterskabet uden at ødelægge bilen for meget.

IMGL1675

Vi startede fredag, hvor vi havde 2 træninger, som blev brugt på at lære banen at kende. De blev kørt uden den store dramatik og jeg forbedrede mig konstant.

Ved frokosttid lørdag var der tidtagning. Vi holdt på opliningen og var klar til at køre da det begyndte at småregne. Hele feltet så nervøst til og diskuterede deres muligheder. Jeg havde selv en hurtig snak mine mekanikere over radioen og vi besluttede at blive på slicks i håb om nogle hurtige omgange mod slut.

Vi blev sendt på banen ogdet meste af feltet kørte direkte i Pit for at skifte til regndæk. Det lignede længe det rigtige valg men hen mod slutningen tørrede bane op og mine dæk begyndte at virke. Banen forbedrede sig voldsomt og det stod det klart, at tiden skulle sættes på den sidste omgang. Jeg trykkede på og satte 6. hurtigste tid på min sidste omgang.  Jeg var desværre den første der fik målflaget og da resten af feltet havde kørt deres sidste omgang var P6 blevet til P12.

IMGL1144

1. heat blev kørt samme eftermiddag. Solen var kommet frem igen og jeg var opsat på at få bilen i top-8 (da de byttes i 2. heat) og ellers som minimum top-10. De første omgange blev dramatiske med flere afkørsler. Jeg ramte desværre et afrevent hjul, som ødelagde en del af kølekassen, men slap ellers uden skader. Herfra kæmpede jeg længe med 2 konkurrenter om den vigtige 8. plads. Mod slutningen måtte jeg dog stække våben og tage til takke med 10-pladsen på grund af den manglende køling.

Til 2. heat startede jeg på 10. plads. Jeg kom godt afsted og overhalede en konkurrent allerede i starten. Herfra kontrollerede jeg heatet hjem og sluttede P8 uden de store hændelser undervejs.

i Finalen lægges de 2 første heat sammen, hvilket gav en startplacering som nummer 9. Inden finalen lavede nogen justeringer på bilen så jeg var spændt på farten. Starten gik og jeg kom godt afsted. Bilen føltes fantastisk og jeg satte ny personlig hurtigste tid allerede på første omgang. Desværre blev første omgang også min sidste. På vej op ad Oddervej knækkede kardanen og jeg måtte udgå.

IMGL0494

Det var en sindsygt ærgerlig afslutning på en ellers fed weekend hvor vi igen viste at vi er med i den sjove ende i år. Vi har igen lært en masse og kommer endnu stærkere tilbage

En stor tak skal lyde til hele teamet, alle mine sponsorer og ikke mindst alle dem der besøgte eller fulgte mig til løbet.

 

Jeg glæder mig helt vildt til 3. løb på Ring Djursland den 10-11 Juni. hvor jeg håber på et topresultat.

 

Mvh

Nicolai Hansen – NH Motorsport

cropped-NH_logo_c.png

 

_______________________________________________________________

Husk at du kan se video direkte fra Nicolai´s bil på nh.eventcdn.net