Den 10.-11. Juni var det tid til årets 3. DTC-afdeling. Forventningerne til weekenden var høje, de 2 foregående løb havde der været fin fart og jeg satsede derfor på at lande et godt resultat inden sommerpausen.

 

Lørdag stod den på 2. træninger og en tidtagning.

Jeg kørte ud til 1. træning kl 11.15 og startede planmæssigt med at skrubbe et sæt dæk ind (køre en omgang for at gøre dækket klar til senere brug). Derefter var det ind og skifte til et sæt træningsdæk og så ellers ud for at mærke bilen og banen.

Jeg kørte varme i dækkene og så ellers afsted på en hurtig omgang. Desværre nåede jeg aldrig hele vejen rundt… for enden af langsiden gik bremsen i bund og på trods af mit forsøg på at stoppe bilen, ramte jeg en jordvold i høj fart. Der skete ikke noget med mig, men det samme kunne ikke siges om bilen.

0N3A4638IMGL5144

Mekanikkerene røg derfor på overarbejde. Der var kun 2 timer til vi skulle på banen igen og der skulle derfor arbejdes hårdt. De næste timer var et kapløb mod uret. Der blev knoklet og svedt, men de nåede det på fantastisk vis! (se her). Vi kunne derfor rulle ud til 2. træning med en kørende bil og fungerende bremser.

IMGL5149

Til 2. træning og tidtagningen stod det klart at bilen ikke kørte som den skulle. Jeg sluttede tidtagningen på en kedelig 17. plads og vi måtte igang med at måle bilen igennem. Som aftnen skred frem stod det klart at “noget” var skævt. Vi gjorde hvad vi kunne og håbede det var tilstrækkeligt.

Søndag handlede det derfor om at hente nogle tabte placeringner. Support-it kom med en masse glade kunder og jeg var derfor ekstra motiveret for, at vise mig fra min bedste side.

Vi kørte 1. heat kl 12. Jeg kom fantastisk fra start og passerede flere konkurrenter på første omgang. Desværre stod det hurtigt klart at bilen stadig drillede. Resten af heatet blev en kamp for at overlevelse og jeg sluttede på 16. pladsen. 2. og 3. heat var samme historie med slutplaceringer som hhv. P14 og P15.

IMGL7282

Weekenden blev dermed slet ikke som jeg håbede og jeg glæder mig derfor til at tage revance til CHGP første weekend i August.

I ugen efter løbet skilte vi bilen ad og det stod klart at rammen var skæv. Vi har derfor taget konsekvensen og er nu igang med at skifte rammen så vi er klar til CHGP.

_______________

Nicolai Hansen

cropped-NH_logo_c.png